Temaforløb

Her kan I arbejde med temaerne begravelser og minderitualer.

Hvordan forstår og håndterer man døden rundt om i verden?

Hvad mon der sker, når man dør? Det er der mange forskellige opfattelser af rundt om i verden, og forskellige trossamfund har hver deres forståelse af livet efter døden.

Ramona fortæller i Jonas Risvigs, at hun går i en sorggruppe med andre unge, der har mistet en forælder. I en sorggruppe deler man ofte minder om dem, man har mistet. På den måde kan man forstå en sorggruppe som et sted, hvor man finder ud af, hvordan man kan bære den, man har mistet, videre med sig i sit liv. Det er altså en form for minderitual.

Vælg enten at undersøge begravelses- eller minderitualer for at blive klogere på, hvordan man i forskellige lande og trossamfund forholder sig til død og sorg. 

Begravelser

I den danske folkekirke kan man blive begravet eller bisat. Til en begravelse bliver kisten sænket i jorden. Mens at kisten til en bisættelse bliver kørt til krematoriet, hvor den bliver brændt. Først senere kommer urnen med asken i jorden – eller asken bliver spredt.

Hvordan begraver man mon de døde inden for forskellige trossamfund? Det skal I nu undersøge i mindre grupper.

Vælg hvilket begravelsesritual, I vil undersøge nærmere. Det kan for eksempel være inden for:

a.     Islam
b.    Kristendom
c.     Hinduisme
d.    Humanistisk samfund i Danmark

Når I har valgt et trossamfund, så find informationer om:

a.     Hvordan man begraver de døde?
b.    Hvilken betydning begravelsesritualet har?
c.     Hvordan begravelsesritualet har ændret sig gennem tiden?

Del jeres viden med de andre grupper
Tal sammen i klassen om, hvilken betydning begravelsesritualet har for den måde, man forstår livet efter døden? Og hvad siger det om, hvordan man forstår de efterladtes sorg?

Minderitualer

Vidste du at, de døde kommer på besøg på de dødes dag i Mexico? Man kan købe sukkerkranier på markedet, og familierne pynter altre og gravsteder flot op til ære for de døde familiemedlemmer.

I Nordthailand og Burma er der en gruppe buddhistiske munke kaldet karenerne, hvor de afdøde ledere bliver forgyldte og ligger i glaskister. Først når de bliver brændt, mener munkene, at de afdødes sjæle kan bevæge sig videre.

Hvilke andre ritualer, ceremonier eller traditioner findes der i forskellige lande til at mindes de døde? Det skal I undersøge i små grupper.

Vælg hvilket lands minderitualer, I vil undersøge nærmere:

a.     Danmark
b.    Mexico
c.     Madagaskar

Når I har valgt et land, så find informationer om:

a.     Hvilke ritualer findes der til at mindes de døde?
b.    Hvilken betydning har ritualet?
c.     Hvad betyder ritualet for dem, der har mistet?

Del jeres viden med de andre grupper
Tal sammen i klassen om, hvad de forskellige ritualer siger om, hvilket forhold man har til døden i de forskellige lande? Hvilke forskelle og ligheder er der på de forskellige minderitualer?

I kan blandt andet søge viden hos…

Landsforeningen Liv & Død
Moesgaard Museum
Nationalmuseet
Religion.dk
De dødes liv (bog)

… eller lave interviews med

En præst i den danske folkekirke
En Imam
En fra Humanistisk Samfund
En bedemand

Tak for nu