Hvad er formålet med Lær Om Sorg? Hvordan bruger du siden? Og hvordan får du et vellykket forløb om sorg? Det kan du læse om her.
Lær Om Sorg har til formål at støtte danske skoleelever i at være gode venner for en klassekammerat i sorg. De gratis forløb er først og fremmest tænkt som et trivselsmateriale til brug i klasser, hvor der er elever, der har haft kritisk sygdom eller dødsfald tæt på livet.
Herudover kan du også bruge forløbet til indskolingen i dansk eller som en del af et større tema- eller trivselsforløb.
Forløbet består af tre dobbeltlektioner med animationsfilm, kreative øvelser, bevægelsesaktiviteter og samtaler i klassen. Der er også ekstraøvelser, der gør det muligt at dykke mere ned i emnet. Eleverne bliver gennem aktiviteterne øvet i at sætte sig i andres sted og reflektere over, hvordan de kan være gode kammerater for en, der har det svært.